Beregn et skøn for tre opskriftsportioner ud fra tre ingrediensetiketter
Lav en sporbar næringssum og fordel den efter portionernes faktiske vægt i stedet for at antage lige store skåle.
En opskrifts total begynder med de tilsatte mængder, ikke antallet af personer, den er tiltænkt. Læg først hver ingrediens' anslåede næringsbidrag sammen. Undersøg derefter, om den færdige blanding faktisk blev delt i lige store portioner.
Artikel 31 i EU-forordningen om fødevareinformation anerkender beregninger ud fra ingrediensværdier som et grundlag for deklarerede gennemsnitsværdier. Dette køkkenark er et uformelt, hypotetisk skøn, ikke en metode til at certificere en kommerciel etiket.
Beregn de tre ingrediensrækker
Antag, at en blanding uden tilberedning med varme bruger 150 g A, 90 g B og 60 g C. Deres opdigtede proteinangivelser er henholdsvis 4 g, 10 g og 5 g pr. 100 g.
- A bidrager med 4 × 150 ÷ 100 = 6 g protein.
- B bidrager med 10 × 90 ÷ 100 = 9 g protein.
- C bidrager med 5 × 60 ÷ 100 = 3 g protein.
Blandingen vejer 300 g og indeholder anslået 18 g protein. Hvis alle ingredienser bevares og er jævnt fordelt, er den beregnede koncentration 6 g protein pr. 100 g.
Skeln mellem planlagte og vejede portioner
Tre lige store portioner på 100 g giver hver 6 g protein. Men vejer skålenes indhold faktisk 80 g, 100 g og 120 g, bliver skønnene 4,8 g, 6 g og 7,2 g. Mængderne giver stadig opskriftens samlede 18 g.
Blot at dividere med tre ville skjule forskellen. Vejning giver en tydeligere fordeling, men forudsætter stadig, at ingredienserne er blandet tilstrækkeligt jævnt.
Indregn ændringer, før portionerne beregnes igen
Får kun én skål ekstra topping, beregnes den separat og dens bidrag knyttes til den skål. Tilsættes en fjerde ingrediens til hele blandingen, opdateres den samlede vægt og næringssum, før portionsberegningen gentages.
Dette enkle eksempel har ingen tilberedningstab, kasseret væske eller rester, der ikke er målt. For en tilberedt opskrift kan en målt slutvægt være nyttig, men den fortæller ikke i sig selv, hvilke næringsstoffer der gik tabt med kasseret materiale.
Gem emballagekilder, ingrediensvægte, antagelser om tilberedningen og endelige portionsvægte sammen. Et reproducerbart ark skal gøre det muligt for andre at rekonstruere hver addition. Det bør ikke hævde en præcis mængde for en enkelt portion, hvis blandingen eller resterne ikke blev målt.