Sammenlign kJ og kcal uden at lægge dem sammen
Genkend to energienheder, omregn mellem dem, og forstå, hvorfor etiketternes talpar ikke altid svarer præcist til en enkel beregning.
Kilojoule og kilokalorier er to måder at udtrykke energi på. Hvis begge står på etiketten, er de ikke separate bidrag, som skal lægges sammen. Vælg først én enhed til sammenligningen, og kontrollér derefter, at værdierne gælder for samme mængde mad.
Bilag XV til EU-forordningen om fødevareinformation angiver både kJ og kcal som energienheder. Bilag XIV indeholder også særskilte energifaktorer til beregninger på fødevareetiketter, hvilket er vigtigt, når små forskelle mellem to trykte energital skal fortolkes.
Omregn enheden før sammenligningen
Ved enhedsomregning svarer 1 kcal til 4,184 kJ; denne faktor fremgår også af rapporten European Food Consumption Survey Method. For en enkel, hypotetisk energimængde på 200 kcal giver multiplikation 200 × 4,184 = 836,8 kJ. Omregning tilbage kræver division: 836,8 ÷ 4,184 = 200 kcal.
Antag, at registrering A angiver 200 kcal pr. 100 g, og registrering B angiver 800 kJ pr. 100 g. Omregning af B giver cirka 191,2 kcal pr. 100 g. Den beregnede forskel er cirka 8,8 kcal pr. 100 g ud fra disse registrerede værdier.
Hold portionsberegningen adskilt
Hvis du bruger 30 g af A, er den beregnede energimængde 200 × 0,30 = 60 kcal. Omregnet til den anden enhed svarer det til 251,04 kJ. En portion B på 30 g giver 240 kJ, cirka 57,4 kcal.
Sammenlign ikke A's resultat pr. portion med B's resultat pr. 100 g. Enheden kan være den samme, selv om mængden af mad stadig er forskellig. En fuldstændig kolonneoverskrift bør indeholde begge oplysninger, for eksempel “kcal pr. portion på 30 g”.
Hvorfor trykte energital kan afvige lidt fra hinanden
En fødevareetiket bliver ikke altid lavet ved at gange det afrundede kcal-tal med 4,184. EU-faktorerne omfatter for eksempel særskilte kJ- og kcal-faktorer for protein og fedt. Den deklarerede energi kan derfor afspejle ingrediensbaserede beregninger og afrunding frem for en direkte omregning af det andet trykte tal.
Brug begge oprindelige angivelser, når de er tilgængelige, og sammenlign samme enheder på tværs af produkter. Betragt en lille uoverensstemmelse som en grund til at undersøge beregningsgrundlaget frem for automatisk at erklære etiketten forkert. Denne beregning fastslår ikke, hvor meget energi en person bør indtage, og vurderer heller ikke, om en fødevare er egnet til vedkommende.